Varmestabilisatorer: Anvendes primært under plastforarbejdning for at forhindre termisk nedbrydning; almindelige typer omfatter blysalte (f.eks. tribasisk blysulfat), metalsæber (f.eks. calciumstearat), organotiner (f.eks. dibutyltindilaurat) og sjældne-jordstabilisatorer.
Lysstabilisatorer: Bruges til at forhindre materialenedbrydning forårsaget af ultraviolet (UV) stråling; disse omfatter UV-absorbere (f.eks. benzophenoner), quenchere (f.eks. nikkelkomplekser) og frie-radikalopfangere (f.eks. hindrede aminer).
Antioxidanter: Forlæng materialets levetid ved at hæmme oxidationsreaktioner; kategoriseret i primære antioxidanter (f.eks. hindrede phenoler) og sekundære antioxidanter (f.eks. phosphites).
PVC-stabilisatorer: Kompositstabilisatorsystemer specielt designet til polyvinylchlorid; eksempler omfatter calcium-zinkstabilisatorer (øko-venlige), barium-zinkstabilisatorer og flydende kompositstabilisatorer.
Biostabilisatorer: Anvendes til at hæmme mikrobiel vækst-som almindeligvis findes i applikationer som belægninger og træbeskyttelse-inklusive forbindelser som isothiazolinoner.